Opstart af holdet "Rigtige mænd" - introduktionsmøde den 12. august kl. 19. i Landsbycentret

Udgivet 09-08-2019 Af: Dorte Sørensen
Del:

Rigtige mænd – for mænd der ønsker forbedret velvære og livskvalitet

Kan du genkende en af disse udfordringer i dagligdagen?

  • Jeg har brug for pause efter at have løbet rundt med børnene i haven i 1 minut
  • Tøjet bliver mindre og mindre i skabet
  • De sydlige frugter har mistet udsyn
  • Smerter i kroppen

Så er Rigtige mænd holdet måske noget for dig. Ved at ændre nogle vaner i din dagligdag har holdet til formål at forbedre din velvære og give dig forbedret livskvalitet. Dette opnås ved fællesskab mellem andre rigtige mænd, som har samme mission som dig.

Hvad indebærer dette hold?

  • 1 times kostvejledning ved kostvejleder Conny Møldrup
  • Coaching med Mette Skærbæk, hvor du skal sætte dig et mål for forløbet, samt midtvejs opfølgning på dine mål
  • 1 ugentlig fællestræning med de andre rigtige mænd, varieret træning med

3 anderledes træninger udenbys

  • Lukket facebookgruppe – her kan I aftale træning mv.
  • Startvejning og slutvejning med Tanita (BMI, taljemål, bodyage, fedtprocent, kondital)
  • Fordelagtige priser på løbesko ved Sporten Videbæk

Forventning af dig?

  • Du skal deltage til alle fællestræninger, som er mandag kl. 19.00-20.30. Træninger udenbys kan komme til at ligge på andre dage. Efter hver træning er der social hygge i omklædningsrummet (ikke obligatorisk)
  • Hvis du skal opnå de bedste resultater, forventes det, at du træner 2-3 gange ud over fællestræningen
  • Forløbet varer i 3 måneder. Opstart mandag d. 26. august 2019 og afslutning mandag d. 25. november 2019

Har du lyst til at høre mere om dette tiltag og finde ud af, om du skal deltage, så mød op til introduktionsmøde mandag d. 12. august kl. 19 i Landsbycentret.

Har du spørgsmål, kontakt da Dorte Sørensen på 21 13 13 85, Henrik Bay på 40 30 01 12