Årets borger 2019

Udgivet 02-07-2019 Af: Bente
Del:

Et tidligere tilbagevendende indslag i byfestprogrammet var i 2019 vendt tilbage. Nemlig kåring af årets borger.

I tiden op til byfesten i Fjelstervang kunne man komme med forslag til personer, der fortjente at blive årets borger – gerne med en begrundelse. Forslagene skulle lægges i en kasse hos købmanden. Der kom mange forslag, for der er rigtig mange borgere i Fjelstervang, der gør en frivillig indsats.

Af de foreslåede personer blev udvalgt 4, som der skulle stemmes på under selve byfesten, nemlig Janus Frøslev, Winnie Lohmann, Dorte Møller Sørensen og Bente Christensen.

Det blev Dorte Møller Sørensen, der fik flest stemmer, og ved lørdagens aftenfest blev hun kåret med et kæmpesttor bifald. Dorte gør en stor indsats i gymnastikafdelingen i Fjelstervang Idrætsforening. Dorte har mange gode ideer og står bl.a. for oprettelse af hold yoga til børn og voksne, uddannelse af instruktører til yoga, oprettelse af madhold for skolebørn. Dorte er også aktiv i dialoggruppen til bevarelse af Fjelstervang Skole og Børnenes Alle.

Det er så velfortjent, at netop Dorte blev årets borger i Fjelstervang 2019.