FDF

FDF er en børne- og ungdomsorganisation, med voksne der har noget på hjerte.

Kernen i FDF er fællesskabet, både for børn og for børn og voksne. Det at lege, hygge, grine og tale sammen, og at blive mødt med respekt uanset baggrund, alder eller evner. Vi tror at alle har noget at bidrage med til fællesskabet, og det præger den måde, vi er sammen på.

I FDF møder børn og unge engagerede voksne, der har en holdning til livet. Her er voksne med noget på hjerte. FDF bygger på et kristent livssyn, og vi forsøger at formidle de kristne fortællinger og værdier på en måde, der er relevant for moderne børn, unge og voksne. Det er værdier som for eksempel tolerance, tilgivelse og næstekærlighed. Det er dog ikke et krav, at man tror på Gud, for at gå til FDF. Det er vigtigt for os, at der både er plads til tro og tvivl.

I FDF vil vi gerne inspirere børn til at tænke kreativt og bruge fantasien. Gennem leg, rollespil og opfinderi udfordrer vi os selv, og den verden vi lever i. Derudover kan de konkrete aktiviteter variere fra kreds til kreds, men musik, leg og friluftsliv udgør ofte den røde tråd. Aktiviteterne i FDF er mangfoldige. 

FDF et godt afsæt i livet. Mange FDFere har fået stærke sociale kompetencer i FDF, har lært at tænke ud af boksen, og har sans for at vælge til og fra overfor de vigtige ting i livet. FDF giver børn og unge en ballast og et ståsted at møde verden fra.

FDF møder vi børn og unge med et kristent livs- og menneskesyn, der viser, at vi som mennesker er skabt til fællesskab og er ligeværdige uanset baggrund. 

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation. FDF har 25.000 medlemmer i 350 lokale afdelinger fordelt over hele landet.

I Fjelstervang er vi super stolte af at have en FDF kreds. Kredsen har eksisteret i mange år og hvert år får vi nye og glade medlemmer. 

FDF er for dig der har brug for et frirum hvor der er plads til fordybelse og højt til loftet.