Generalforsamling i Fjelstervang Varme

Udgivet 28-03-2025 Af: Gurli wolf
Del:

Indkaldelse til generalforsamling 2025

Fjelstervang Varme A.M.B.A.

Nyhedsbrev marts 2025

Nu er der langt om længe lidt nyt fra bestyrelsen om fjernvarmeprojektet i Fjelstervang.

At I som borgere synes det er en langsommelig proces, deler vi som bestyrelse med jer. Vi har netop modtaget en beskrivelse af sagsgangen indtil Byrådet tager stilling til fjernvarmeprojektet den 20. maj 2025

Indtil nu er der blevet lavet en miljøkonsekventrapport. Forsyningsselskaber, museer og ejere af matrikler er blevet hørt i sagen.

Den 29. april behandles fjernevarmeprojektet i Teknik- og Miljøudvalget og Teknik- og Miljøudvalget har kompetencer til at godkende projektet, men kan vælge at sende det videre til byrådet.

Såfremt Teknik- og Miljøudvalget sender det videre til byrådet har Bestyrelsen Fjelstervang Varme først et svar dagen efter Byrådsmødet den 21. maj 2025

Derfor vil vi allerede nu indkalde til

Generalforsamling i Fjelstervang Varme A.M.B.A.

Torsdag den 22. maj 2025 kl. 19.00 i Landsbycentret.

 

Vi vil allerede nu dele et par vilkår, der lægges ned over etableringen af Fjernvarme i Fjelstervang

  • At der er en tilslutning på 75% sv.t. 142 husstande med bindende tilslutninger
  • At der opnås tilskud fra fjernvarmepuljen
  • At Fjernvarme etablering ikke må blive dyrere end at etablere varmepumpe

Bestyrelsen håber, at borgerne i Fjelstervang endnu engang vil stå sammen og være med til at få etableret Fjernvarme i Fjelstervang. Det gør vi, ved at får lidt flere bindende tilslutninger, så vi kan opnå målsætningen på 142 husstande.

Bestyrelsen

Fjelstervang A.M.B.A.