Fjelstervang

Hvor stammer navnet Fjelstervang fra

Alder

Første gang Fjelstervang nævnes med sikkerhed, er i Ribe Oldemor (Avia Ripensis) 1290 - 1518, som er Ribe domkapitels brevbog. Det er en form for administrativ oversigt over blandt andet kirkens ejendomme (søg evt. på Ribe Oldemoder, hvis du ønsker en uddybning). 

Betydning

Fjelstervang er flere Steder i gl. Papirer skrevet :.Fjelsted«, der i ældre dansk.; betyder Vadested; ved Bækken her har der været flere Vadesteder, og af dem er saa Navnets første Led dannet med Tilføjelsen af Stavelsen vang.

Kilde 1: Hardsyssel Årbog 1926 (til udskrift s. 111  - 143)

 

88 VANG OG AGER 89 af samme Afledningsendelse, og den mest oprindelige Form har Endelsen i *fialtær. Det er ejendommeligt, at den yngre Ordform fialstær forekommer i Forbindelse med -vang i et andet vestjysk Stednavn, Fjelstervang (c fielsterwangh). Det er fristende at tænke sig, at de to Navne betyder»indhegning, hvor Kreaturerne søger Skjul, Kvægfold«; Sammensætningen har maaske engang eksisteret som Fællesnavn i Sproget. 

Ogsaa i et Navn som Kovang, nu sammentrukket til Kvong (c Kowangh), er det naturligt at regne med Betydningen»Indhegning«. En speciel Betydning»Slette, brugt til Mødested«, svarende til den fra norske Stednavne kendte, har man formodet i Navnet Vonge, der antagelig er det gamle Tingsted for Nør vangs Herred, men det er muligt, at Ordet her har samme Betydning som i de ovenfor nævnte Navne. I de fleste Egne af Landet er Ordet sjældent i gamle Bebyggelsesnavne. I Sønderjylland er Søvang det eneste Landsbynavn af Typen, og i Viborg Amt indgaar -vang kun i Sognenavnet Engesvang, hvor første Led er et Ord, der svarer til det oldnordiske Intetkønsord engi, en Sideform til vort Eng. Om Navnetypens Alder er det vanskeligt at have nogen begrundet Mening. At Navne paa -vang har kunnet dannes i Vikingetiden fremgaar af Forekomsten i Danelagen, men et Navn som Fjaltring tilhører snarest en ældre Periode. Baade Kvong og Fjaltring er Sognenavne, og Fjelstervang var et selvstændigt Sogn i Middelalderen. Ager. Ordet Ager er afledt af Roden i Udsagnsordet age, samme Ord som det latinske agere»drive«, og betyder oprindelig»sted, hvor Kvæget drives hen, Græsgang«. Denne Betydning er sandsynligvis bevaret i visse gamle Naturnavne, bl. a. i Ønavnet Agerø i Limfjorden, oprindelig et usammensat Navn (Valdemars Jordebog Akær). I Oldtiden var Øen formodentlig ikke opdyrket, men blev anvendt til Græsning for Kvæget om Sommeren. Flere smaa Øer har faaet deres Navne i samme Anledning, f. Eks. Kalvø, Kidholm og Fejø, ældre Fæø. Et andet Navn, hvor Ager maa antages at have denne Betydning, er det flere Steder forekommende Agernæs;

Kilde 2: Kristian Hald, Vore stednavne med 8 kort udgivet af Udvalget for folkeoplysnings fremme G.E.C. Gads Forlag (https://docplayer.dk/161152804-Kristian-h-ald-vore-stednavne-m-ed-8-k-o-r-t-u-d-g-iv-e-t-af-u-d-v-a-l-g-e-t-f-o-r-f-o-l-k-e-o-p-l-y-s-n-in-g-s-fr-e-m-m-e-g-e-c.html